EnglishOm bryggerietBed & BreakfastOm vores ølHjemmesalgFadøl og udstyr til private festerBryggeribesøgTil SamlereSkriv til osLinks


Vores skænkestue holder åbent hver fredag i forbindelse med åbningstiderne i vor butik. Det betyder, man kan komme forbi og fejre weekenden med venner og familie over en frisk WinterCoat fadøl eller et glas vin i hyggelige omgivelser i skænkestuen, på terrassen eller i ølhaven. Vi har også sodavand og plads til leg på plænen, så børn er ingen hindring. Alle er velkomne!

Butikken og skænkestuen har åbent hver fredag fra kl. 14.00-18.00, undtagen helligdage. Vi har øl på flaske og fad ti lat tage med hjem ;o), samt gavepakker, kurve og glas. Kig forbi - vi har næsten altid tid til en kort rundvisning inde i bryggeriet! Har du brug for et kort for at finde os? Klik her.




Fru W. bemander pumperne



Som noget nyt fås Humlegejst nu i to størrelser -den 'store' på 50 cl. og en 'lillebror' på 10 cl. Humlegejst sælges kun direkte fra bryggeriet indtil videre. Klik på titlen foroven for en kort diasshow om den første brænding af Humlegejst.


Klik på Humlegejst etiketten foroven for at se og høre Niels Jørn Thomsen fortælle historien bag WinterCoat Humlegejst.
WinterCoat har en gruppe på Facebook. Vi bruger siden til korte meddelelser om koncerter, aktuelle bryg, og hvad der rører sig i bryggeriet. Vi håber, at vore kunder og venner nyder godt af det. Klik på titlen ovenover for at se vores Facebook side.





Lørdag den 23. februar kl 20


Med udgangspunkt i de mange års arbejde med den traditionelle danske musik, tilegnet i samspillet med de gamle traditionsbærere, eller fundet i gamle nodebøger, tager musikken jer med et nyt sted hen.

Dialogen med publikum er kernen i Gangspil Duos arbejde med folkemusikken, og her spiller såvel fællessang som historierne fra de mange år på farten i Danmark og udland, en vital rolle.

Sonnich Lydom bor i Dragør og er en mester indenfor den irske, fransk-canadiske og ikke mindst den danske folkemusik. Han har i løbet af de seneste 25 år genintroduceret såvel den lille toradede diatoniske harmonika som mundharpen i den danske folkemusik, og musikken fra Fanø, hvorfra Sonnichs familie stammer, har en særlig plads i hans hjerte. Sonnich er kendt og respekteret for sit arbejde med den traditionelle musik i bands som Dronningens Livstykke, Marianne Green Band og ikke mindst i ULC, med hvem han modtog en Danish Music Award for Årets Danske Folk Album i 2001 og igen i 2004.

Kristian Bugge kommer fra Vejle-egnen, men bor nu i København, hvorfra han rejser ud i verden med den danske folkemusik. Kristian har i mange år studeret musikalske dialekter fra hele Danmark, og spillet violin til dans og koncert, bl.a. med nogle af vore fineste gamle traditionsbærere. Han har høstet stor anerkendelse for sit repertoire og sin spillestil, og han fik allerede i 2004 DRs Radium Pris. Kristian har efterfølgende modtaget flere DMA-statuetter, bl.a. som Årets Danske Folk Instrumentalist i 2006, og Årets Danske Folk Artist i 2011, og han er desuden kendt for sit arbejde i bands som Jensen & Bugge, Habadekuk og Baltic Crossing.

Det første album, ”Gangspil” udkom i sommeren 2015! Først udgivet i U.S.A. under Festival of American Fiddle Tunes i Port Townsend, WA i den første uge af juli. Senere blev den Danske/Europæiske release fejret på Tønder Festivalen den sidste weekend i august.




Vi holder koncerter på samme måde som vi brygger vores øl - enkelt, ærligt, med hjertet og med kvaliteten som første prioritet. Vi har ikke nogen fast aften, hvor der er musik, men annoncerer gennem en mail-liste. Musikerne, der spiller her er professionelle musikere i verdensklassen. Atmosfæren i skænkestuen er intim, og akustikken er fantastisk behageligt. Der er ikke brug for forstærkere, scenebelysning eller andet gøgl! Her er bare god akustisk musik, god stemning og godt øl -altsammen spræl- levende! Hvis du vil skrives på vores mail-liste vedr. kommende koncerter, send en mail til info@wintercoat.dk

Dørene åbner en time før musikken spiller. Entré: 125 kr/pers.

Vi er også på Facebook - wintercoat beer



Kommende Koncerter:


2019

17. februar: Kieran Goss & Annie Kinsella
23. februar: Gangspil Duo
3. marts: Esben Langkniv & Tom Bilde
7. Marts: Ølsmagning/Rundvisning
13. marts: Melanie Dekker
17. marts: Hvalfugl
5. april: Filippo Gambetta
11. april: Tim Lothar & Holger Daub
8. maj: Mike Vass
9. maj: Ølsmagning/rundvisning
9. juni Golosa la Orcestra
9. september: Sam Kelly

...og skriv dig på vores mailliste og modtag meddelelser om kommende koncerter