|

 | 
|  Kristian Albert Thomsen 03.08.2007
|
 Både bryggeriet og vi personligt har lidt et uerstatteligt tab, da vor søn og eneste barn, Kristian, forulykkede på sin cykel og døde af sine kvæstelser den 4.september 2007, 25 år gammel. Kristian var i gang med datologistudiet på Århus Universitet, men deltog stadigvæk engageret i bryggeriets drift. Han var en dygtig brygger med en indgående forståelse for brygprocessen, men var alsidig, og havde også en stor rolle i design og udarbejdelse af bryggeriets grafiske materiale. Mange har kendt ham fra vores stand på ølfestivaller, hvor han med sit store smil gav smagsprøver og kyndig råd om øl og mad. Han var også en velkendt og særdeles afholdt mand på Cockney Pub i Århus, hvor han arbejdede en overgang som bartender, og hvor han stadigvæk kom regelmæssigt som kunde - og til tider afløser. Han besad en livsglæde ud over det sædvanlige, og med sit store, hjertelige smil vandt han venner alle vegne. Hans interesser spændte vidt - fra musik, mad og øl til matematik og naturvidenskab. Bryggeriet vil adrig være det samme uden ham.
Vi takker alle vore og Kristians venner, vor familie og vore kunder, for stor forståelse, opbakning og hjælp i tiden omkring og efter hans død.
mvh
Disa & Niels Jørn |
 |
|
 |