Koncerter i bryggeriet

Vi har holdt over 350 koncerter siden 2007, med musikere fra hele verden. Vi har haft alt fra sydstatsrock til jazz, men de fleste af koncerterne har en forbindelse til en eller anden form for folkemusik - spillemandsmusik fra Danmark, traditionel irsk og skotsk musik, bluegrass og blues fra USA, og meget diverse folk genrer fra resten af verden. Fælles for alle koncerterne er, at det er professionelt spillet musik i verdensklasse, spillet i vores hyggelige, intime skænkestue, hvor akustikken er fantastisk behagelig. Om sommeren holder vi koncerter i vores telt i ølhaven, hvis vejret tillader. Billetter bestilles på info@wintercoat.dk eller SMS/tlf. 4070 6660. Bestil venligst IKKE billetter på vores Facebook side.

EKSTRA KONCERT Hialøsa (SE) Torsdag den 4. april kl. 20

Når vores ven og basist, Malte Zeberg, skriver og spørger om han må komme forbi med sit band, så er svaret altid ja, Også selvom det er med meget kort varsel. For Malte er en lystig fætter og en dygtig basist, der omgi'r med sig mange dygtige musikere.

Skånsk Trad Music
Malte Zeberg - Double Bass, Vocal
Alva Bosdottir - Violin, Vocal
Love Aamås Kjellsson - Octave Violin, Vocal

Hør dem her. 


Midt i pandemien i 2020 mødtes tre erfarne folkemusikere fra den sydsvenske region Skåne  for første gang. De delte en vision om at skabe en ny lyd til deres lokale tradition og præsentere den for en internationalt publikum. Efter at have gravet i gamle manuskripter og komponeret nyt materiale begyndte de at arbejde med to scenekunstdramaturger for at skabe en koncert. Resultatet "Scaninan Very Old Pop", en tematisk koncert om liv, død og dans, havde premiere i 2022. Koncerten blev optaget og udgivet til kritikerros som  bandets debutalbum i 2023. Samme år blev Hialøse nomineret som årets nykommer i Swedish Folk & Priser for verdensmusikgalla. Siden udgivelsen har Hialøse allerede turneret nogle af de største folk/trad scener i Skandinavien.

Musikken er baseret på traditionelt musikmateriale, fragmenter, sange og nye kompositioner. Traditionel, forstyrrende og ærlig. Sange om liv og død, erindring om en fortid, se mod fremtiden.

Hialøsa

Onsdag, 10. april kl. 20: Iain Mathews (UK)

Selveste Iain Mathews, som var en af de oprindelige medlemmer af Fairport Convention, gæster WinterCoat i april! (Hvordan får vi fat i alle de fremragende musikere?) 

Efter han forlod Fairport for at danne sit eget band Mathews Southern Comfort, hvor han nød en del succes, blev han ved med at spille med Fairport stjerner som Richard Thomsen og Sandy Denny og har arbejdet sammen med bl.a. Robert Plant, Peter Gabriel og Nanci Griffith. Han spiller sammen med Fairport Convention på Cropredy Festival til sommer, men først spiller han hos WinterCoat i Sabro - og vi er ovenud stolte og glade over det! 

Hør ham her.

 

Iain Mathews

Sønd. & mand. 21. og 22. april kl. 20: Melanie Dekker:

Melanie behøver ikke megen omtale her, for hendes koncerter her plejer at sælge ud - sidste år 2 aftener i træk, og der opstår altid lidt magi. Vi anbefaler tilmelding i god tid, da hendes koncerter bliver hurtigt udsolgt.

Hvis du ikke kender hende, bør du stifte bekendtskab med hende. Hun er en dygtig guitarist og sangskriver med en flot stemme, (nogle siger som varm chokolade). Hendes væsen er lige så varm som hendes stemme, og hun skaber en altid en fantastisk stemning. Sidste år inviterede hun Filippo Gambetta og Sergio Caputo, som havde spillet her et par aftener før, op på scenen, selv om ingen af dem havde hørt hinandens (meget forskellige) musik før. De improviserede et par numre sammen, og hele bryggeriet var ved at lette af den energi, der var til stede. Se et klip her.

Du kan høre mere af hendes musik 

Hør Filippo Gambettas composition WinterCoat Jig her.

Melanie Dekker

Søndag, 12. maj, kl. 20:00 Terji Krossteig

Terji har ikke spillet en koncert her før, men han har spillet her før - han sang et nummer med Tim Lothar og Holger Daub her for et par år siden, og vi var solgt! Hør bare her! 

"Enhver koncert med Terji er en oplevelse i sig selv, og som han selv siger det om den form for blues, han excellerer i: "Det er ikke Chicago blues! Det er ikke Texas blues! Det er ikke Piedmont blues, ej heller country blues! Det er nordatlantshavsblues!".

Terji er en glimrende entertainer, guitarist og sanger. Tilmed er han i besiddelse af en lun og afvæbnende form for humor, der kan få selv det mest stivnakkede publikum til at overgive sig."Peter Widmer, Bluesnews.dk

Terji har flere udgivelser på det danske blues pladeselskab Straight Shooter Records, hvor hans debut album “Útisetablús” bl.a. blev nomineret til Årets Album ved DMF Blues i 2017.

 

Terji Krossteig Presse Foto 1

Fredag, 07. juni, kl.20:00 Old Blind Dogs (SCO)

Da vi blev spurgt om vi ville have Old Blind Dogs til at spille her, tøvede vi ikke et sekund med at svare med et rungende JA!!! De 4 skotter er hverken gamle eller blinde og heller ikke hunde; i stedet er de alle meget anerkendte og energiske musikere. Bandet består af 4 af Skotlands dygtigste inden for trad musik: Jonny Hardie (violin og vokal), Aaron Jones (cittern, guitar og vokal), Ali Hutton (sækkepibe og fløjter) og Donald Hay (slagtøj og vokal). De er virkelig ikke hvem som helst; Jonny har spillet med Kylie Minogue, Ry Cooder og The Chieftains.  Donald har spillet her flere gange med Nuala Kennedy og har spillet med musikere som Sting og Kate Rusby, og på tønder festival flere gange, senest i 2022 med Ciarán Ryan Band.

Old Blind Dogs er et af Skotlands mest populære live bands inden for traditionel musik. Andre skotske musikere taler om dem med megen respekt. De kåret ind i BBC Alba "Trad Music Hall of Fame" og har udgivet 14 albummer. De spiller traditionel skotsk musik med ekstrem glæde og en energi. Glæd jer! 

Hør dem her.

Old Blind Dogs

Fredag, 14. juni kl. 20:00: Fru Skagerrak (DK, S, N)

Fru S. skulle have spillet årets første koncert her i januar, men måtte aflyse pga. en skade. Nu vender de tilbage med en danmarksturné i juni, og det er vi meget glade for! De 3 kvinder har spillet her før til publikums store nydelse. 3 violiner med hver deres musikalske traditioner fra Danmark i et energisk og heltigennem dejlig kombination: Maja Kjær Andersen (DK), Anna Lindblad (S) og Elise Wessel Hildrum (N). Alle tre spiller og synger som engle, men er meget, meget sjovere end engle. Hvis du ikke kender til dansk eller skandinavisk folkemusik behøver du ikke være uvidende eller flov længere. Tag en ve med og oplev det på bedste vis den 14. juni i år! 

Hør dem her.

9 Fru Skagerrak Foto Ingvilskeieljones

Tirsdag, 18. juni kl. 20:00: New Valley String Band (S)

WinterCoat har længe været et sted, hvor man kan høre førsteklasses Amerikansk Old Timey og Bluegrass musik om det så har været med musikere fra USA, New Zealand eller Danmark. Vi er kræsne med hensyn til hvem må spille her, og de er vores publikum også. New Valley String Band er en svensk trio, der spiller Old Timey og Bluegrass musik krydret med deres helt egen nordisk blanding af banjo, violin, guitar og vokaler. De gør det så godt, at vi har booket dem til en koncert i teltet i ølhaven den 18. juni. Bandet består af Guitar/Vocal - Michael Nyberg, Violin/Vocal - Adam Bülow og  Banjo/Vocal - Lukas Lindberg

Du kan høre dem her.    og her.

New Valley Asvensson HR 11 Scaled 200X300

Lørdag, 10. august kl. 13:00: Det årlige HP Lange Gumbo og Blues Koncert hos WinterCoat

Igen i år disker HP Lange op med sin berømte gumbo og sin egen blanding af blues musik og historier fra sit eget liv i musikverdenen i Danmark og Louisiana. Det er altid en fornøjelse at kunne præsentere HP og høre ham synge, spille og fortælle. Han behøver ingen introduktion, vel? Vi anbefaler at man booker i god tid, da teltet plejer at blive godt fyldt op. Vi glæder os til gensynet!

Hør ham her.

Hp Lange · Solo · Digicover 3000X3000px Mindre

Torsdag, 19. september kl. 20:00: MC Hansen (DK)

MC spillede her i bryggeriet helt tilbage i 2010, og vi har længe set frem til at han spiller her igen. Nu sker det! 

Den musikalske inspiration spænder fra amerikansk f+olk- og rockmusik til historiefortælling, højskolesangbogen og Benny Andersen. Fra Woody Guthrie, Bob Dylan og Townes Van Zandt til Ulf Lundell og Allan Olsen. M.C. Hansen  leverer alle sine historier med lige dele fortællelyst og humor.

"Jeg er blevet hædret som Årets Sangskriver ved Danish Music Awards Folk 2017, årets musikalske iværksætter i 2018 og samme år tildelte komponistforeningen DPA mig deres Påskønnelseslegat. I januar 2020 modtog jeg Vordingborg Kommunes Kulturpris for arbejdet med det danske sprog og historierne om det sted jeg kommer fra.Der er historien om min morfar, der var postbud på den samme postrute i 42 år og døde midt i en sætning under sin guldbryllupstale til sin kone. Eller den om min hustru Carina, som jeg mødte som 16-årig i 76’eren mellem Faxe Ladeplads og Næstved. Der er historien om terrorangrebet på Krudttønden i 2015. Eller den om Balle-Lars, der i 1858 skød og dræbte en enke i Ugledige og blev hovedperson i Danmarks næstsidste offentlige henrettelse." - MC Hansen

Hør ham her.

Hvem kan modstå en mand med en hund?

Mchansen Staaende Foto Credit Jacobchano Scaled